25.2 — 26.3 2023
Øjeblikket’
gruppeudstilling:
Susanne Pedersen /  Julie Thesander /
Anita Axelsen Bredsdorff  /  Laila Svensgaard /
Gerd Laugesen / Nina Wengel.

Fernisering 25.2, 2023 kl. 14 - 17

Øjeblikket foldes ud. Øjeblikket er et møde mellem seks vidt forskellige kunstnere. Sammen griber de usynlige taktslag, punkter i tiden, konkret og mentalt.

De undersøger forgængelighed, erindring og lykkelige øjeblikke. De bruger tiden som et motiv. Som et blink. Susanne Pedersen arbejder med det øjeblik, hvor livet tager en drejning. Julie Thesanders pinhole kamera registrerer alt langsomt og forlænger øjeblikket. Anita Axelsen Bredsdorff maler minder knyttet til det efterladte. Laila Svensgaard undersøger lommen som kamera. Gerd Laugesen dækker et rum med øjeblikkelige ord. Nina Wengel fastfryser et øjeblik, hvor alt kan forgå eller bestå.