Som formand for Kunstbygning SAK har jeg fået lov til at sige tak.
Jeg vil gerne sige tak til Svendborg Kommune. Både fordi I bakker op om SAKs arbejde og visioner. Men også fordi I holder denne prisfest. Det giver ekstra motivitation at få en nominering. Vi er meget stolte af at have vundet Fællesskabsprisen.
Det er i virkeligheden Fællesskabet, som gør at det overhovedet er muligt at lave alle de kunstudstillinger og aktiviteter, som vi gør på SAK. De sidste par år har vi haft særlig fokus på frivillighed på SAK. Det har vi gjort med en række nye initiativer.
- alle frivillige mødes den sidste torsdag i måneden, hvor vi spiser flødeboller og taler om hvad der sker vil ske på SAK
- vi har en julefrokost med kunstquizzer og virkelig høj stemning
- mindst en gang om året arrangeres der en fælles kunst-udflugt for alle frivillige.
- de frivillige kan spille ind med kunst- og kulturoplevelser. F.eks. er det frivillige, som står bag vores kunstner-julebazar, croquis-kurser, læseklubben, kunstworkshops, kunstbibliotek og meget mere
De seneste tre måneder er der stort set ikke gået en uge uden at en ny frivillig har meldt sin ankomst. Så nu er vi over 50 frivllige, som hver især bidrager med deres kompetencer ift. opgaverne på SAK. Op- og netagning af udstillinger, rengøring, pasning af reception og butik, havearbejde, ferniseringer og meget mere. Vi skal snart søge fondsmidler til vores forbrug af flødeboller. På SAK hylder vi det gode ordsprog: 'Det er utroligt hvad vi kan udrette, hvis ingen skal have æren for det'.
Så denne pris er dedikeret til alle frivillige på SAK!!
BRUNO HANSEN / FORMAND FOR SAK