Kunstsalon: 12.6, kl.14:00
Nærvær under krig og nedlukning.
Julie Sass og Anders Lee-Larsen
Oplæsning/Samtale
Har coronapandemien og krigen i Ukraine også fået dig til at mærke menneskelivets sårbarhed? Har du haft svært ved at finde ord eller mærker du en mørk moltone i forårets lyse sopran?
To aktuelle danske forfattere læser op på SAK fra deres værker der er nedfældet i løbet af Corona-nedlukning og krig i Ukraine. Litteraturen belyser tidens store begivenheder og giver stemme til vores fælles smerte og håb.
Julie Sass, billedkunstner og forfatter, er aktuel med bogen Vandretilstande, der er skrevet under Corona-pandemien. Teksterne beskriver daglige rejser ud i det ukendte, hvor sanseligt nærvær under ensomme vandringer gennem naturen flyder sammen med intime møder mellem mennesker. .
Anders Lee-Larsen, debuterede sidste år som digter, har rødder i Svendborg og er nu aktuel med Rasputitsa, der handler om de første 21 dage af krigen i Ukraine. Teksterne beskriver krigen i 2022, hvor alle har et kamera og hvor vi fra stuen ser med fra gaden i Kyiv.
Oplæsning og samtale.
Ny litteratur om krigen, pandemien og vores liv midt i det.
Foto af Julie Sass.
Foto-credit: Mathilde Schmidt